Faglighed - Løkkehus Børnehjem

Go to content

Faglighed

Pædagogik

Faglighedens tre tilgange:

Omsorg
Løkkehus er et børnehjem. Ordet understreger, at Løkkehus er børnene og de unges hjem, mens de er anbragt hos os. Vi er ansvarlige for, at børnene og de unge føler sig set, hørt, forstået og holdt af. At de får lige netop den omsorg, som de hver især har brug for. Fra de står op, til de går i seng.

Socialpædagogisk støtte

Vi er ansvarlige for at lære børnene og de unge det, de har brug for, for at kunne begå sig og udfolde sig i hverdagens mange typer af aktiviteter. Vi skal støtte dem i at kunne tilegne sig de færdigheder, der gør dem i stand til at blive fuldgyldige medlemmer af vores samfund.

Læring

De børn og unge, der bor hos os, har udfordringer og vanskeligheder. Vi er ansvarlige for at afdække disse og for at definere læringspunkter, som vi kan "arbejde på" sammen med børnene og de unge på afgrænsede tidspunkter og i passende doser tilsat leg og lethed.

Balancen mellem de tre tilgange

På vores behandlingskonferencer, som vi afholder en gang månedligt,  gennemgår vi de enkelte børn og unge og tilstræber at finde den rette balancegang mellem de tre faglige tilgange ud fra, hvad der aktuelt og med vores viden er det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Alle tre niveauer kræver pædagogiske kompetencer, som er i overensstemmelse med Løkkehus’ medarbejdergruppe og vores værdier.

Teorier og begreber

Løkkehus’ ledelse og pædagogiske medarbejdere har fra foråret 2012 til udgangen af 2013 gennemgået et fælles, intensivt kompetenceudviklingsforløb med børne- og familieterapeut/udviklingskonsulent Bodil Burian, der er MLP, Master i LæreProcesser. Vi har regelmæssige opfølgninger med Bodil Burian.

Løkkehus er fortsat på vej i forhold til implementeringen af vores nye, fælles faglighed. Allerede nu siger vi dog, at Løkkehus definerer sig inden for en systemisk og narrativ ramme, der tager udgangspunkt i det "praksis-teoretiske" fundament, som Bodil Burians virke bygger på.

Centralt er her udtrykket "barnets fokus i fokus", der understreger den stadige bestræbelse på at se verden med barnets øjne og sætte sig i dets sted. En række udvalgte, nordiske "praksis-teoretikere" giver på hver deres måde input til den faglighed, der understøtter "barnets fokus i fokus". Begreber som "fortællingen som brobygning", "narrativ pædagogik", "reflekterende processer", "tilknytningens betydning" og "mentalisering" indgår alle i den faglighed, som Løkkehus er i gang med at opbygge. Fælles for dem er det socialkonstruktivistiske, systemiske udgangspunkt.

Ud fra denne faglighed har Løkkehus i samarbejde med Bodil Burian udvalgte tre metoder, som Løkkehus er i fuld gang med at implementere på Løkkehus.

De tre metoder

Løkkehus arbejder i dag med tre metoder, som institutionen er blevet undervist i under kompetenceudviklingsforløbet med Bodil Burian. Målet er, at de tre metoder skal integreres fuldt ud i det pædagogiske arbejde.

Mindmapping

Metoden er udviklet af Bodil Burian. Hovedformålet med mindmapping er at høre barnets eller den unges egen fortælling og dets egen version af virkeligheden. Hvordan ser verden ud for barnet eller den unge? Mindmappingen kombinerer det formsmæssige i mapping – at pædagogen tegner barnet i en cirkel i midten – med den nysgerrighed og cirkularitet, der ligger i begrebet mind, så barnet og pædagogen i fællesskab får kortlagt de dynamikker og bevægelser, barnet ser sig selv som en del af lige her og nu. Mindmapping foregår i en struktureret og tydelig kontekst, så barnet eller den unge ved, hvornår den starter og slutter. Læs mere om mindmapping.

... og i praksis

Løkkehus planlægger børnemindmapping med barnet inden for de første uger efter indskrivningen. Metoden er under indkøring, og der er erfaringer med, at mappingen skaber et godt fundament for relationen mellem barn og pædagog.

Neuroaffektiv kompasanalyse

Meget sårbare og udsatte børn har brug for mere end det, de systemiske metoder og narrativ praksis umiddelbart kan tilbyde. Nyere hjerneforskning og nyere udviklingspsykologi kan sammen med tilknytnings berige og udvikle de systemiske og narrative metoder, vi som pædagoger og behandlere tilbyder disse børn i dag. Det er i dette landskab, psykolog Susan Hart og psykoterapeut Marianne Bentzen har udviklet De neuroaffektive Kompasser.

Kompasanalysen giver et billede af, hvordan de tre niveauer i hjernen – det sansende, det følende og det tænkende – fungerer for det enkelte barn over et givet stykke tid og i forskellige sammenhæng. Pædagogerne samler viden om barnet gennem samværet i dagligdagen, mindmappingsamtaler og ved beskrivelser fra andre, og taler herefter sammen, inden vi helt konkret krydser af i et diagram, som danner et øjebliksbillede. Herved får vi en aktuel forståelse af, og hvor den næste udviklingszone er for barnet og hvilken faglighed, der skal i spil. Læs mere om neuroaffektiv kompasanalyse.

… og i praksis

Løkkehus arbejder med at få integreret kompasanalysen i behandlingsarbejdet. Kompasanalysen skal laves løbende og bruges på behandlingskonferencerne til at udstikke kommende fokuspunkter for det enkelte barn.

Jeg-kan-metoden

Metoden er udviklet af den finske børnepsykiater Ben Furman. Grundideen er, at et menneske altid er i læring, og at man – når man arbejder med forandringsprocesser – bør fokusere på det, der skal læres i stedet for det, der skal aflæres. Ud fra mindmappingen med et barn opdager vi et konkret udviklingspunkt, som vi herefter – i børnesprog – taler med barnet om og hører, om det er "med" på tanken. Bodil Burian har taget Furmans metode et skridt videre og koblet barnets ønsker til, hvad den voksne skal kunne for at udviklingspunktet skal lykkes – så den voksne får et komplementært læringsfelt. Læs mere om "Jeg-kan-metoden".

… og i praksis

Løkkehus er i gang med at arbejde med "jeg-kan-metoden". Der er fokus på metoden på behandlingskonfe og den har været afprøvet med stort held.

Behandlingskonferencer

Løkkehus Børnehjem holder behandlingskonferencer en gang månedligt med deltagelse af forstander, afdelingsleder, psykolog, socialrådgiver samt kontaktpædagoger.

Når et barn eller en ung indskrives, udarbejder førstkommende behandlingskonference en behandlingsplan for  barnet/den unge. Planen tager udgangspunkt i kommunens handleplan og de pædagogiske observationer siden indskrivningen. Den er vores interne arbejdsredskab i den periode, anbringelsen varer, og er udgangspunkt for vores statusbeskrivelser til kommunen.

Behandlingskonferencen tager fire børn/unge op på skift, og ud fra den hidtidige behandlingsplan, vores faglige observationer og viden fra vores metoder drøftes børnenes/de unges situation, udvikling, ressourcer og udfordringer. På konferencen vælges for hvert enkelt barn/ung tre mål, som der skal arbejdes intensivt med frem til næste konference. Målene skrives ind i behandlingsplanen.

Værdigrundlag.
Løkkehus Børnehjem - Tlf. 63 75 74 00
Back to content