FødevareBanken - Løkkehus Børnehjem

Go to content

FødevareBanken

Om Løkkehus > Fra vores verden
FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark.
På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Læs mere
På Løkkehus er vi stolte over at være med i et projekt ”Fødevarebanken”, hvor det går ud på at styrke indsatsen omkring madspild.
Siden oktober 2018 har Løkkehus været med på en ugentlig rute, hvor ”Fødevarebanken” ligger deres vej forbi med varer, som der er indsamlet. Alle varer og behandling af disse er godkendt af fødevarestyrelsen.
Det har bl.a. resulteret i, at der er kommet nogle anderledes produkter ind i huset, som er med til at give maden på Løkkehus en ekstra dimension.
Børnene og de unge synes også, at det er spændende og dejligt med de ekstra ting – nye smage osv.
På Løkkehus er vi glade for, at kunne være med til at understøtte den gode tanke om at mindske madspild.

Vi takker mange gange de mennesker, som står bag projektet – det er et rigtigt flot stykke arbejde, som er til stor gavn for både socialt udsatte og samtidig en ressourcebesparelse miljømæssigt.

Venlig hilsen
Løkkehus Børnehjem
Løkkehus Børnehjem - Tlf. 63 75 74 00
Back to content