Mindmapping - Løkkehus Børnehjem

Go to content

Mindmapping

Pædagogik

- fortællinger fra barndommens landskab.

Historien om Børnemindmapping
I foråret 2003 havde Bodil Burian en samtale med en dreng, som lige var fyldt ni år. Han var et ulykkeligt og misforstået barn, som slog voldsomt omkring sig i skolen, og et skolebehandlingshjem var på tale. I samtalen fortalte han om sin skolegang, og at han elskede matematik. Men jeg læser ikke mine lektier, sagde han. Bodil blev nysgerrig på hans interesse for matematik, og sammen undersøgte de, hvordan han arbejdede med tal og begreber. Det var spændende for dem begge. Senere spurgte Bodil: Vil du se én af mine matematikopgaver fra gamle dage? Drengen svarede et hurtigt Ja, og sammen så de på det matematiske grundbegreb mængdelære. Der blev tegnet felter med plads til elementer fra hjemmet, skolen og SFO’en. Og sammen tog de "elementer" op fra en skål med vingummibamser i forskellige farver og lagde dem i felterne. Elementerne fik navne og betegnelser som ’kammerater’, ’familie’ eller ’voksne’, de fik kendetegn som venlige, skrappe, tålmodige m.m., og de blev flyttet rundt på, efterhånden som drengen fortalte, hvad de lavede sammen. Hvad var fælles, hvad var forskelligt, og hvad kunne forbindes med drengen selv? Samtalen var let og intens på samme tid. Efter samtalen viste kortet tydelige spor til flere fortællinger og førte frem til samtaler, som skabte nye kort over mangfoldigheden i drengens barndomslandskab. Og undervejs fik drengens dominerende identitet som voldsom og ustyrlig helt andre udtryk, både i sprog og handlinger.

I årene siden har Bodil Burian tegnet utallige kort eller mindmap sammen med børn. Og hun oplever, hvordan det ufortalte får sprog, og hvordan det, hun ikke umiddelbart havde øje for, bliver synligt for både barnet og hende – og andre som lytter.

Forståelse og teoretisk reference
Der bliver skrevet meget om et udsat barn og dets vilkår, inden det kan flytte fra hjemmet til en plejefamilie eller et børnehjem. Inden beslutningen om anbringelse har familierådgiveren samlet udsagn fra barnets forældre og andre, især fagfolk, som kender barnet. Hun har også talt med barnet. Og alle har talt ud fra hvert deres ståsted. Målet med familierådgiverens undersøgelse er at fokusere det, som er nødvendigt i den aktuelle situation. Barnet bliver beskrevet i et socialt og psykologisk sprog og i en tilstand præget af krise, udsathed og svigt. I det lys får barnet en særlig og begrænset identitetshistorie, som ofte forstærkes i den efterfølgende visitation og de kommende behandlings- og netværksmøder. Beskrivelserne kommer let til at fremstå som sandheden om barnet, som på den måde især bliver defineret af andre end sig selv.

Narrativ Børnemindmapping er en metode, som gør op med den dominerende definition, som systemets beskrivelser lægger ind over barnet. Hensigten er at give ordet tilbage til barnet og sikre, at barnets fokus er i fokus. Ved en børnemindmapping mødes barnet og pædagogen for, at de sammen kan tegne forskellige udgaver af barnets livslandskab. Barnet fortæller om dets forskellige oplevelser i familien, i skolen og i fritiden blandt kammerater. Undervejs opdager pædagogen, hvordan barnet færdes i sit liv, dvs. hvad det kan sammen med hvem, hvad det gerne vil kunne, og hvorfor det er vigtigt for barnet. Og pædagogen er optaget af det mentale aspekt ved at interessere sig for, hvilken mening barnet ser i det, som foregår, og hvilke forestillinger det gør sig.

Narrativ Børnemindmapping er forankret i den systemiske tænkning, hvilket indebærer den forståelse, at der findes flere sandheder, og at alting samtidig er forbundet med alt andet i verden. Der er således ikke én sandhed om barnets identitet, og barnets handlinger kan ikke beskrives uafhængigt af kontekst og
relationer. Der vil altid være flere fortolkningsmuligheder afhængigt af øjet, der ser.

Bodil Burian lægger vægt på begrebet mind i mindmapping og kobler metoden direkte til den engelske zoolog og antropolog Gregory Bateson. Han beskrev mind som den mentale side ved det, som sker med os og omkring os i vores samspil med omverdenen. Kompleksiteten i dette kan illustreres med en lille sekvens med et barn og en pædagog: Pædagogen ser på barnet og siger: Hvor har du været? Pædagogens stemme er rolig, barnet lytter, overvejer og svarer: Ingen steder! Pædagogen griner, og siger: Ingen steder, hvor er det? Barnet opfatter pædagogens ord som spøgefulde, og svarer: OK, jeg har været i Døgneren. Og barnet fortsætter hurtigt: Jeg ved godt, at det er forbudt efter klokken ni.

Denne lille hverdagssekvens er et mentalt samspilsforløb mellem pædagog og barn. Og det er et samspil med indbyggede tænkeprocesser hos både barn og pædagog. Dette kaldte Bateson mind. Når sekvensen bliver foldet yderligere ud, rummer den narrativer, dvs. fortællinger, som danner mentale forbindelses strukturer mellem barnet, pædagogen og deres omverden.

Samtaler og dermed også en mindmappingsamtale rummer mange narrativer, hvor forskellige mind er indfoldet. Disse mind bliver kortlagt i en børnemind mapping. Eller mere enkelt sagt, pædagogen lytter til historierne, og hun opfanger de menings bærende ord, som kan fastholde det, som bliver fortalt. Hun skriver de meningsbærende ord på kortet, som dermed bliver en mindmap.

Mindmappen fremstår efterhånden med ord, som viser barnets forståelse af de dominerende og de foretrukne fortællinger om dets virkelighed. Hensigten med mappingen er derefter at finde nye veje at gå, som kan styrke barnets aktuelle og fremadrettede udvikling, både som individ og i fællesskaber med andre.  

Arbejdsmåde og systematik
Mindmapping er en visuel og grafisk arbejdsmåde, som sikrer, at forskellige perspektiver på et tema bliver synlige for dem, som deltager. I en børnemindmapping er barnet fokuspersonen, og det er barnets fortællinger, som får pladsen på kortet. For at sikre, at barnets fokus er i fokus under hele mappingen, er der nogle forhold som er vigtige. Dem beskriver vi kort i det følgende.

  • Vi skaber en tryg og tydelig ramme

Inden mappingen har pædagogen fortalt barnet, at hun har fundet tid, hvor de kan snakke sammen i fred og ro. Vi skal tegne et stort kort med plads til det, som er vigtigt i dit liv. Og vi hjælper hinanden. De taler om, hvorfor det kan være godt for dem begge. Og de taler om, hvem de kan invitere til at være med. Det kan være en slægtning, en ven eller pædagogens kollega og helst en person, som har særlig interesse for barnet, og som det er trygt ved.

  • Temaet skal give mening for både barn og pædagog

Samtalen handler om det, som er vigtigt for barnet at fortælle. Måske nævner barnet det sværeste allerførst ud fra den forståelse, at et møde med en pædagog skal handle om problemer. Pædagogen lytter til barnet, men flytter bevidst fokus hen mod oplevelser, hvor barnet har fået plads til at udfolde sin kunnen. Efterhånden bliver det skabt plads til både og.
   

  • Samtalen iscenesættes med placering, systematik og farvesymboler

Barnet og pædagogen sidder ved et bord, hvor de begge kan vende ansigtet mod bordflipoveren og veksle mellem at se på kortet og hinanden. Den tredje part lytter i baggrunden. Mappingen bliver indledt med, at pædagogen skriver barnets navn i en cirkel midt på kortet. Og ud fra cirklen skriver hun efterhånden de meningsbærende ord fra de fortællinger, som kommer. Først med en blå tusch som symboliserer det levede liv som en uudtømmelig kilde, senere spørger hun til fremtidsønsker og bruger en grøn tusch som symbol på håb og forandring. Til sidst taler de om det, som er svært. Nu skriver pædagogen med en rød tusch, som symboliserer det, som står i vejen og presser barnet.

  • Processen er samskabende, og målet er at få mest mulig fortælling om barndomsliv

I mindmappingsamtalen lægger barnet og pædagogen mærke til hinanden. Det er en cirkulær proces, hvor pædagogen har en ikke vidende position, dvs. hun er nysgerrig, interesseret, og hun holder sin tolkning, de gode råd og forslag til løsninger tilbage. Pædagogen kobler sig på det, barnet siger, og tager ansvar for, hvor samtalen fører dem hen. Dvs. hun lytter efter åbninger, som kan føre samtalen frem mod det selvværd, barnet har brug for at udvikle. Efterhånden er der forskellige felter, som rummer både personer og episoder, hvor barnets egne handlinger spiller en rolle. Når vi tegner og skriver på mindmappen, bliver det tydeligt, at processen bliver skabt i fællesskab, og at kortet er samskabt.

  • Den, som har lyttet, bevidner den styrke, kortet viser, at barnet har

Når kortet er tegnet, bliver den, som har lyttet, inviteret til at se på kortet og fortælle, hvad der især gjorde indtryk, af det barnet fortalte. Og han eller hun bliver bedt om at genfortælle så tekstnært som muligt, hvad det var, barnet sagde om det. Derefter bliver han spurgt, hvad det viser, at barnet kan, og hvad er vigtigt for barnet. Her er eksempler på ord, som er sagt af bevidnere efter en mindmapping. Han er modig. Hun tænker over tingene. Hun er en god ven. Han er hensynsfuld. Opmærksom. Opfindsom. Måske fortsætter bevidneren med også at fortælle, hvilken resonans han oplevede fra sit eget liv ved at lytte, og hvad det inspirerer ham til at gøre.

En mindmapping bliver afsluttet med, at barnet genfortæller det, bevidneren sagde, og der kan komme tilføjelser til kortet. Det første kort bliver kaldt en basis mindmapping. Det skitserer mest muligt af barnets samlede livslandskab. Og kun enkelte områder er foldet ud og fortalt som egentlige fortællinger. Ved flere kort kommer der mere fortælling, og vi kan vælge at lægge fokus på konkrete temaer, og fx skrive venskab i cirklen midt på kortet.


Dokumentation af metodens virkning
Barnet får mindmappen. Nogle børn vælger at hænge kortet op på væggen i værelset, andre gemmer det i et paprør eller på bagsiden af skabslågen. Vi tager foto af kortet og lægge det ind i barnets journal og bruger vores nye forståelser som inspiration til nye mappinger, nyt til kompasanalysen og ideer til læringsmål for Jeg kan. Børnemindmapping og bevidning indgår både direkte og indirekte i statusbeskrivelserne.  

Metodens udbredelse
Bodil Burian har siden 2004, da hun først gang beskrev børnemindmapping, holdt mindmappingkurser over hele landet, og mange har taget metoden til sig. Lærere, sundhedsplejersker, pædagoger, socialrådgivere og psykologer er på forskellig vis er knyttet til arbejdet med børn og deres forældre inden for skole-, social- og sundhedsområdet.

Litteratur
Bodil Burian & Kirsten Børsting: Narrativ samtale med børn – Narrativ børneterapi med familiefokus. Kap.2 i
   bogen "Syv fortællinger om narrativ praksis": A.S. Møller Sparre & K.D. Jørgensen (red.)  Dansk Psykologisk  
   Forlag. 2009.
Bodil Burian: Anvendelse af mindmapping ud fra en systemisk og narrativ forståelse. S. 6 – 19 i Evalueringsrapport "Fedt for fight – skolestarter". Videncenter for Sundhed og Trivsel, Aarhus Kommune. 2010.
Bodil Burian: Barndommens land, hvilke veje skal vi gå – sammen? Upubliceret artikel. 2013.


Løkkehus Børnehjem - Tlf. 63 75 74 00
Back to content